då var eg byrja på skulen att! frisk start med to 8:15-ar på rad (og så hamna eg kan henda litt utpå kvelden i mellom. regnet skal ha mykje av skulda for det her; eg måtte jo venta under tak, og så slumpa eg til å velja eitt med øl under.). to kvartoveråttar i eit lite rom utan vindauge, den første jamvel utan ventilasjon. nuvæl. etter desse sette eg meg pliktoppfyllande ned med litt Holberg, med det som synte seg vera ein ekstremt skulestartaktuell tekst. han handlar om universitetet i København. nett no er eg einkvar staden inni dei innfløkte reglane for denne utdanningsinstitusjonen. i samband med korrekturlesinga er det kjekk jobb, for nærast alt har gått gale, blir litt trongt uti margen med så mange rettingar, berre. i samband med innhaldet er det litt skuffande lesnad – her har jo fø saukjan ikkje skjedd noko utvikling på 300 år! førelesarane var upedagogiske, studentane umotiverte, og det einaste som er kjekt – tøma vin over dei nye kulla – tykkjer Holberg at dei skal slutta med. før eg slepp dykk laus i reglementet på eiga hand, lyt eg nett nemna at nokre av desse artiklane er tekne med grunna ei form for humor som er så intern, at det truleg berre er eg som held at dei er morosame. så er de åtvara.

6. Naar nogen Profession leedig bliver, ville Vi dertil Allernaadigst beskikke en dygtig og lærd Mand, som kand eragtes vel forfaren i den eller de Videnskaber som han skal profitere, og ville Vi ingenlunde, at Professores maa forlade den Profession de eengang ere kaldede til, for at vælge en anden; Men enhver skal blive ved det, som han er beskikket til at lære den studerende Ungdom […].

Holberg er frekk nok til å leggja seg opp i kva dagar det høver best for andre å førelesa.

10. Professores skulle hver i sin Viidenskab læse ugentligen trende gange, og igientage, een gang om Ugen, hvad af dennem de trende gange er læst. De Dage, naar de læse, bør være Mandag, Tiisdag, og Torsdag; Men hver Løverdag skulle de repetere det, som af dem bemeldte trende Dage er læst.

11. Som enhver af dem ey læser uden en Time om Dagen, saa maa de ingenlunde med formegen dicteren henbringe Tiden, ey heller bruge saadan Vidtløftighed, at den Videnskab og Materie de læser over, sielden eller sildig kand vorde til Ende bragt: Men hvad de begynde et Aar, bør de samme Aar fuldbringe.

den følgjande artikkelen er altså fleire hundre år gamal. og endå…

12. Paa det og alle Professorerne ugentligen de beskikkede Dage kunde læse, bør de saaledes med hver andre inddeele Tiimerne, at den eene ikke er den anden i Veyen eller til Hinder; som og nogle kunde læse paa det øverste Auditorio, andre paa det nederste.

studentane var like dust og late for 300 år sidan. dåtidas alternativ til obligatoriske 8:15-seminar: taka maten frå dei som skulka for mykje.

18. Som og den studerende Ungdom ikke altiid forstaaer og søger sit eget Beste, saa kunde det tildrage sig, at endskiønt Professores med at læse publicè samt videre, flitteligen giorde deres Embede, dog ikkun gandske faa indfandt sig til at høre dennem. Til sligt at forebygge, ville Vi Allernaadigst at alle de, som nyde Kosten i Communitetet, skulle være forbundne, at jevnligen søge Theologorum og Jurisconsultorum Lectier. Forsømme de det ideligen end og efter en og anden Paamindelse, da skulle de uden Naade, miste Communitetets Kost.

før som no kunne det vera langt mellom dei gode førelesarane. var formidlinga retteleg treig, laut rektor gripa inn.

23. I Særdeelished skal Rector advare Professores, at de flitteligen med at læse og disputere, giøre deres Embede. […] og desforuden tvende gange om Aaret underrætter ham skriftligen, hvorvidt hver Professor er kommen i den Materie han læser over, til at hindre og forekomme at Professores ey skulde bruge u-nødig Vidtløftighed den studerende Ungdom til Ophold og Sinkelse; Men at de med ald muelig Fliid den foregaaende 11. Artikels Indhold efterleve.

det var ikkje alle det var noko håp for!

27. Aldeeles ingen, maa annammes til Universitetet, med mindre han haver naaet det Maal i sin Lærdom, hvilket Skolerne er foreskrevet. De, som saavidt ere komne, viises enten til Skolerne igien, saafremt der er noget Haab om dem, eller og advares at lære noget andet, hvorved de kunde erhverve deres Brød.

28. Førend nogen til Universitetet annammes, skal han af en Theologo, samt alle Professoribus Philosophiæ nøye og med Fliid examineres, paa det viides kand, hvad han haver lærdt, og om det kand ventes, at han i sin Tiid bliver Universitetet til ære.

31. Naar da de Unge have forfærdiget et taaleligt Specimen Styli, samt in Examine giort Professoribus Fornøyelse, da stædes de til Universitetet.

ungdom frå Island, Færøyane og “endeel av Norge” hadde vanskar med å koma til universitetet samstundes som dei andre studentane. slik var det den gongen ein berre hadde Hurtigruta å reisa med. då var det berre rimeleg dei fekk sin eigen eksamen når dei først kom ramlande.

32. Paa det de fra langt afliggende Stæder, som Island, Færøe, og endeel av Norge, ey skulde besværge dennem, at de for længe opholdes før de kunde antages til Universitetet, da skal herefter aarligen holdes tvende Depositiones publicæ, een ved St. Hansdags Tiid, og een efter Michaëlis. Skulde nogen fra Island eller Færøe endnu sildigere ankomme, da tillades og at der for deres Skyld holdes en extraordinaire men ligeleedes offentlig Deposition.

mykje er likt, men noko var vitterleg betre før. eit godt døme finn ein i artikkel 33, kor Holberg meiner ein bør slutta å tøma vin på dei nye studentane, og i staden halda ein “alvorlig Erindrings Tale” for dei.

33. Den Sædvane, hvilken hidindtil haver været, med at gyde Deposituris Viin paa Hovedet, og give dem Salt i Munden, skal herefter være afskaffet: Men i dens Stæd bør Decanus holde en alvorlig Erindrings Tale til de Unge, formanende dem at legge stedse Vind paa Gudsfrygt, Flittighed og Lydighed, samt at føre et skikkeligt og dennem anstændigt Levnet.

snakkar ein på hi sida om juks og fantaskap, var det galne tilstandar på 1700-talet òg.

37. Ingen af Professorerne maa imodtage, for at examinere eller være nogen til Villie in Examine Philosophico, mindste Penge eller Penges Værd. Skulde nogen overbeviises herimod at have handlet, da skal han give ti dobbelt saa meget som han imodtog, til Straf; hvilket Rector bør indkræve af hans Distributz, som det og skal være forfaldet til Universitetets Bibliotheqve.