Det er som fortegn for den holbergske scene av umådelig betydning, at han har gjort den intellektuelt skræmmende erfaring, at verdensrommet er uendeligt og at der ikke ligger nogen særlig vægt på et menneskes liv. Dermed bliver hele hans teater jo på en måde iagttagelsen af mennesker, der er fortabte i verdensrummet, skønt de fleste af dem ikke har opdaget det endnu. I Erasmus Montanus er Holberg så nært, som han kan komme, på at formulere den såkaldt romantiske ironi, der jo først skulle finde filosofiske udtryk i de sidste år af hans århundrede.

Quelle: unbekannt